Sensitiv Balance - Forside
Udskriv denne side
Book en tid!
Skriv til kontakt@sensitiv.dk og bestil en tid. Mød os personligt eller via Skype.

Nyhedsbrev tilmelding

Klik på knappen og tilmeld dig vores nyhedsbrev!

tilmeld
Tilbud i Århus
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Indre ro med hjertekohærens
1-dagskursus
Århus, 22. januar 2018
Indre ro
Gruppe med 8 møder. Lær enkle og effektive redskaber, der sætter varige positive spor i din hjerne og psyke.
Læs mere her

 
 
Lise August
Autoriseret psykolog,
specialist i klinisk psykologi



Martin August
Psykoterapeut MPF

Køb bog & video

Få nyttig viden og gode råd til sensitive børn og voksne, og se videokursus med Elaine Aron og Lise August

Sensitive børn og voksne
  
Se mere her eller besøg webshoppen
Arrangementer
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
København, 14. september

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 21. september

Fra selvkritik til selvaccept
1-dagskursus
København, 23. september

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
København, 28. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
København, 5. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 7. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 12. oktober

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 26. oktober

Selvkontrol for udadvendte
1-dagskursus
København, 2. november

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Sensitive teenagere og unge
3-timers seminar
København, 25. november

Sensitiv med overskud
1-dagskursus
København, 18. januar

Selvværd for sensitive børn 
3-timers seminar
København, 18. januar

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
Århus, 22. januar

Fra vrede til varme gruppeforløb
Gruppe á 8 mødegange
København, start 23. januar

Indre ro og balance gruppeforløb
Gruppe á 8 møder
København, 1. februar 2018

Slip nedtrykthed - praktisk guide 
3-timers seminar
København, 21. februar 2018

Selvomsorg giver styrke gruppe
Gruppe á 8 møder
København, 10. april 2018




Fra vrede til varme - det populære 1-dagskursus som gruppeforløb

Kan du til tider miste besindelsen og fortryde det bagefter? Eller bærer du ofte nag og 'brænder inde' med ting? Har du svært ved at sige fra i tide og på en god måde? Og søger du redskaber til at kommunikere på en klar og værdig måde, hvor du bliver hørt og respekteret? 

Gennem de otte møder i gruppen vil du fordybe brugen af værktøjer og teknikker, som hjælper dig til at tage styring over din vrede og beherske dig selv og dit følelsesliv på nye og livsbekræftende måder.

I gruppen arbejder du løbende med nogle af de strategier, som i forskningen og vores individuelle samtaler har vist sig yderst effektive: du lærer at gennemskue vredens labyrint, se dit følelsesliv 'oppefra' og finde gode og positive veje til at løse de problemer, som fremkalder vreden.

Du lærer at stå ved dig selv og dine behov på en klar, værdig og stærk måde.

Gruppeforløb i København 2018

Tirsdage kl. 18-20 den 23.1, 6.2, 20.2, 6.3, 20.3, 3.4, 17.4, 1.5 2018 Ekstra datoer: 15.5 og 29.5 2018. Tilmeld

Pris 3900 kr. for 8 x 2 timers møder. Nedsat pris til ledige, studerende og pensionister: 3400 kr.

Fra vrede til varme - løs problemerne, der fremkalder den

Når vrede fylder for meget i dit daglige liv, bliver du mere magtesløs over for de problemer, der fremkalder vreden. Vreden forværrer eksisterende vanskeligheder, skabe nye problemer og gør modgang tungere at bære.

Når du lærer at vinde over vreden, frigør du resurser og energi til at løse problemerne og klare flere udfordringer. Du bliver stærkere og mere kompetent. Samtidig vil du lettere komme godt igennem nogle af de vanskelige situationer og perioder i dit liv. 

Destruktiv vrede skader dit helbred og dine relationer 

Adskillige forskningsundersøgelser peger på, at vrede skader både dit psykiske og fysiske helbred. I parforholdet belaster vreden din kærlighed og lykke. I forholdet til dine børn skaber vreden følelsesmæssig afstand og utryghed. Din positive autoritet bliver svækket og familien lider under det.

I arbejdslivet får destruktiv vrede dig til at fremstå mindre kompetent og gør det sværere for dig at bevare dit fokus og overskud. Du får overblik over de forskellige områder i dit liv, hvor vreden belaster dig. Og du sætter klare nye mål, som du hen over de otte møder arbejder målrettet for at nå.

Når du vinder over vreden er gevinsten blandt andet et bedre fysisk og psykisk helbred og bedre relationer til andre.

Få indre ro og styrk dit overblik

God regulering af dine følelser er en vigtig nøgle, der åbner døren til indre ro. Når du får overblik over vredens labyrint, kan du trænge 'et spadestik dybere' ned i din personlighed og frigøre værdifulde resurser, som vreden har holdt indespærret.

I løbet af de otte møder i gruppen arbejder du intensivt med strategier, der hjælper dig at kommunikere mere effektivt, målrettet og positivt. Og du lærer at fjerne de blokeringer, der afholder dig fra at udtrykke dine følelser og behov på en kompetent måde.

Forstå, hvad vreden udspringer af

En rød tråd i gruppemøderne er fordybelsen af din indsigt i, hvad vreden udspringer af. Så længe du især fokuserer på, at årsagen handler om andre mennesker og ydre betingelser, svækker du din handlekraft. Du vælger ikke selv den uretfærdighed og de vanskeligheder, du udsættes for. Men du har stor indflydelse på, om du møder det, der frustrerer, sårer eller irriterer, med den stærkeste og bedste udgave af dig selv.

Når du vinder over vreden, finder du kraften til at hæve dig over udfordringerne: uden at bebrejde dig selv eller andre, kan du lære at gennemskue de mønstre, der fastholder vredens onde cirkler, og omdanne dem til positive cirkler. På den måde frisætter du både dine egne og andres resurser. 

Formål

fra vrede til varme giver dig en praktisk forståelse af, hvordan du kan regulere dit følelsesliv på en kompetent måde, som hjælper dig til at håndtere vreden og frisætte værdifulde resurser i din personlighed. Herved kan du forbedre din psykiske og fysiske sundhed, dine relationer til andre og din evne til at fokusere konstruktivt på at løse de problemer, der fremkalder vreden. 
 

Dit udbytte

De otte møder i gruppen giver dig viden, værktøjer og meget anvendelige strategier, som du kan bruge til at bryde vredens onde cirkler, gennemskue destruktive mønstre og komme godt videre på vejen til en meningsfuld hverdag, der er mindre belastet af vrede.

Du får praktisk inspiration til at sætte positive mål og møde de kritiske situationer, der fremkalder vreden. Du styrker din indre ro og frisætter dine resurser til at kommunikere og løse problemer på en positiv, effektiv og overbevisende måde.
 

Indhold

Fra vrede til varme giver indsigt og værktøjer, som guider dig til at:

- genkende kritiske situationer og undgå at fare vild i vredens labyrint 
- frisætte værdifulde resurser i din personlighed, som sætter dig i stand til at løse de problemer, der fremkalder vreden
- forbedre dit psykiske og fysiske helbred og højne kvaliteten i dine relationer til andre
- afbalancere dit nervesystem og regulere dine følelser på en kompetent måde
- lære positive alternative strategier til at håndtere udfordringer, du tidligere har mødt med vrede
- styrke din evne til at kommunikere om dine behov og ønsker på en effektiv og værdig måde, hvor dine budskaber trænger bedre igennem
- bane vejen for flere positive og varme følelser i hverdagen

Vil du vide mere om vrede og varme?

Læs eksempler, få gode råd og mere viden om, hvordan varme styrker dig og fremkalder positive sider af din personlighed. Klik her, få 10 gode værktøjer og lær mere om, hvad kan gøre for at håndtere din vrede positivt.

Målgruppe

Gruppen henvender sig til alle, som ønsker at arbejde med effektive "værktøjer" til håndtering af vrede, følelsesregulering og klar og positiv kommunikation. Du kan deltage, hvis du ønsker et rigere liv, som er mindre begrænset af din vrede og giver et større rum til dine resurser .

Metoderne, som vi gennemgår i gruppen, er meget virkningsfulde, når det gælder om at vende afmagt til effektiv problemløsning. De er også virksomme i behandling af angst, depression, stress og forskellige psykiske lidelser. 

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

Form

Gruppen veksler mellem teori, øvelser, dialog og spørgsmål & svar. Gruppen giver brugbar praktisk inspiration til hverdagen, men deltagere kan ikke forvente, at individuelt tilpasset rådgivning fylder mere end hensynet til hele gruppens proces. Max. 7 deltagere.


Kursusleder

Martin August, Psykoterapeut MPF, som har undervist i metoderne, som anvendes i gruppen gennem 15 år. Han er pioner inden for arbejdet med sensitivitet i Danmark og har desuden specialiseret sig inden for vredeshåndtering, indre ro og følelsesregulering.

Pris

Prisen er 3.900 kr. for deltagelse i gruppen. Hvis du er studerende, ledig eller pensionist, betaler du 3.400 kr. Hvis du har spørgsmål kan du skrive til martin@sensitiv.dk

Tilmelding 

Benyt dette link: Tilmeld
Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til købet. 

Lokaler

København: Peter Bangs Vej 7A, etage 4, 2000 Frederiksberg.
Lokale: 20.
 

Ekstra datoer

Ekstra datoer bruges kun ved gruppeleders sygdom eller andet uventet behov for at aflyse et af de møder, der hører til gruppens almindelige datoer.

Materiale til gruppen:

Du vil ca. 1 uge inden kurset via mail modtage en fil med dit kursusmateriale, som du venligst bedes printe ud og medbringe ved dit fremmøde.

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

1. Du kan godt købe din plads i gruppen via EAN-faktura. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk. 

2. Du kan godt købe din plads i gruppen via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv, Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk.

Afmelding og ændring

Frem til to uger inden den dato gruppen starter, er det muligt at melde afbud eller bytte til et kursus af en anden type. Det koster 200 kr. i administration.

Herefter er købet bindende.
 
Sensitiv Balance        Peter Bangs Vej 7A        2000 Frederiksberg        Telefon 40983322        kontakt@sensitiv.dk
© Copyright Sensitiv Balance - Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af indhold er ikke tilladt.
Enhver anden type gengivelse af indhold kræver skriftlig aftale med Sensitiv Balance.