Sensitiv Balance - Forside
Udskriv denne side
Book en tid!
Skriv til kontakt@sensitiv.dk og bestil en tid. Mød os personligt eller via Skype.

Nyhedsbrev tilmelding

Klik på knappen og tilmeld dig vores nyhedsbrev!

tilmeld
Tilbud i Århus
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Indre ro med hjertekohærens
1-dagskursus
Århus, 22. januar 2018
Indre ro
Gruppe med 8 møder. Lær enkle og effektive redskaber, der sætter varige positive spor i din hjerne og psyke.
Læs mere her

 
 
Lise August
Autoriseret psykolog,
specialist i klinisk psykologi



Martin August
Psykoterapeut MPF

Køb bog & video

Få nyttig viden og gode råd til sensitive børn og voksne, og se videokursus med Elaine Aron og Lise August

Sensitive børn og voksne
  
Se mere her eller besøg webshoppen
Arrangementer
Selvkontrol for udadvendte
1-dagskursus
København, 7. september

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 9. september

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
København, 14. september

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 21. september

Fra selvkritik til selvaccept
1-dagskursus
København, 23. september

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
København, 30. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
København, 5. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 12. oktober

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Sensitive teenagere og unge
3-timers seminar
København, 25. november

Sensitiv med overskud
1-dagskursus
København, 18. januar

Selvværd for sensitive børn 
3-timers seminar
København, 18. januar

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
Århus, 22. januar

Indre ro og sensitives følelsesliv
Gruppe á 8 møder
København, 1. februar 2018

Slip nedtrykthed - praktisk guide 
3-timers seminar
København, 21. februar 2018

Sensitive børns følelsesliv
- viden, redskaber og gode råd til forældre

Kan dit barn til tider blive MEGET hidsigt, vredt, såret, frustreret, ophidset, skuffet eller ked af det? Kan det andre gange være MEGET lykkeligt, begejstret, optimistisk, kærligt og engageret?

Vil du lære dit barn at berolige sig selv og få de positive sider frem i sit følelsesliv? Ønsker du at styrke dit sensitive barns hjerne og sætte varige positive spor i dets nervesystem?

Kurset indeholder redskaber, du kan bruge i alle tænkelige situationer. Det klæder dig grundigt på til at forstå og
styrke dit sensitive barn før, under og efter overstimulation. 

1-dagskursus - kommende datoer

KBH: Torsdag d. 14. september 2017 kl. 10-15.30 Tilmeld
Århus: Tirsdag d. 26. september 2016 kl. 10-15.30. Tilmeld

Nb. Nedsat pris for studerende, pensionister, arbejdsløse og når begge forældre deltager.

Tag vare på følsomheden 

Hvordan skal du forholde dig positivt og konstruktivt til, at dit barn på godt og ondt er mere følsomt? Hvilke situationer er især svære for dit barn og for dig? Hvordan kan du blive bedre til at læse dit barns tilstand, bevare overblikket og fokusere på det, der virker bedst i situationen?

Kurset giver dig en praktisk og meget brugbar model til at forstå dit barns hjerne og følsomme nervesystem. En model, der kan guide dit valg af redskaber og gøre dig bedre til at møde dit barn varmt og kærligt - samtidig med at du stiller krav og sætter grænser.      

Overstimulation og intense følelser

Når dit sensitive barn er overstimuleret, vil de negative følelser ofte dominere. Dit barn vil typisk føle sig truet og sårbart, når det er overvældet. På grund af sin sensitive personlighed vil dit barn opleve de negative indre tilstande mere intenst og dybt end de fleste andre børn.

Midlertidigt kan dit barn mindre end du plejer at kunne forvente, at det kan. Måske kommer du i tvivl: kan mit barn ikke samarbejde eller vil mit barn ikke samarbejde?

Kurset guider dig i at forstå dit barns tilstand, indstille dine krav efter den og styrke dit barns evne til at møde livets krav og vokse med sine udfordringer.  

Vejen til balance - strategier til forældre 

Hvordan er din egen indre balance? Hvilke følelser fremkalder dit barns intense følelsesliv i dig? Hvor god er du til at beherske dig selv og bevare roen? Kurset giver dig ikke kun redskaber til at tage vare på dit barn. Det giver anvisninger til, hvordan du ved at udstråle ro og regulere dine egne følelser kan smitte dit barn med positiv energi. 

Overblik over, hvad dit barn selv kan gøre

Med tiden vil dit sensitive barn selv blive mere bevidst om, hvornår følelserne tager magten fra det. Det vil med eller uden ord spørge dig: hvad skal jeg stille op? Du får praktisk inspiration til at svare på spørgsmålet og lære dit barn, hvordan det selv kan gribe ind og ændre kursen fra negativ til positiv.
Kurset gennemgår enkle redskaber, som dit lidt ældre sensitive barn vil kunne bruge til at finde indre ro og beherske sig selv.

Indhold

Kurset sætter fokus på:
·        Hvordan du kan styrke dit barns hjerne og nervesystem. Hvordan du kan hjælpe dit barn til at "skifte gear", når det er overstimuleret og har negative følelser.
·         Hvordan du kan bruge din egen indre tilstand som et værdifuldt redskab i samspillet med dit barn.
·         Dit sensitive barns reaktioner på overstimulation - hvordan håndterer du typiske udfordringer i de situationer, der er svære for dit barn og dig selv?  
·         Enkle og dybt virkningsfulde redskaber, du kan bruge til at styrke dit barn før, under og efter overstimulation.
Viden om, hvordan du kan skabe et solidt fundament af tilknytning, varme og samhørighed - og herved give dit sensitive barn en god indre balance, som vil give det fordele resten af livet.

Målgruppe

Kurset henvender sig til forældre til særligt sensitive børn. Der er især fokus på børn fra 3 - 12 års alderen.

Forældre til sensitive børn i andre aldersgrupper kan også have gavn af kurset, fordi den viden og de redskaber, der gennemgås er alment vigtig og brugbar på alle alderstrin.

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

Deltagererfaringer

Det blev meget mere tydeligt for mig, hvordan vi kan skabe nogle rutiner, som får vores søn til at falde til ro. Vi har tit famlet i blinde, når han har haft de stærke reaktioner. Nu ved vi både, hvad vi skal gøre her og nu og på lang sigt. Tak for et super inspirerende kursus.
Jette, mor til sensitiv søn.

Hvor er det fantastisk at vi kan påvirke vores barns hjerne så meget hver dag. Den viden og de redskaber skulle vi have haft for mange år siden. Jeg føler helt klart, at kurset har hjulpet mig til at blive en bedre far.
Henrik, far til to sensitive piger.

Et meget inspirerende kursus, der forklarer en hel del nu og hér, men så sandelig også, hvad man kan ændre fremadrettet! Her en oplevelse med min "temperamentsfulde" datter, der i hvert fald IKKE skulle have børstet tænder: Under normale omstændigheder bliver jeg anspændt, og det hele kulminerer i et enormt skrigeri med tårer strittende ud af øjnene (mest på hende). Med inspiration fra kurset kiggede jeg indad - fandt varmen i hjertet og mødte hende med et helt roligt nervesystem. Hendes gråd ligesom klingede af for til sidst blot at være små lyde sådan ligesom for at indikere, at hun fortsat ikke var helt tilfreds - men så alligevel accepterede tingenes tilstand - intet mindre en fantastisk oplevelse - TAK. - Louise Nielsen, mor til sensitiv pige.

Form

Kurset veksler mellem teori, øvelser, dialog og spørgsmål & svar. Kurset giver brugbar praktisk inspiration til hverdagen, men deltagere kan ikke forvente individuelt tilpasset rådgivning under kurset. 12-15 deltagere.

Kursusleder

Martin August har specialiseret sig i sensitivitet, arbejder til dagligt med forældrerådgivning og er pioner inden for arbejdet med særligt sensitive børn i Danmark. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og medstifter af Sensitiv Balance.

Pris

Kursusprisen er 1.900 kr., hvoraf en plads er nedsat til 1.400 kr. for studerende, ledige og pensionister.
Forældrepar, hvor begge deltager, får nedsat pris.

Kursuslokaler

København: Peter Bangs Vej 7A, etage 4, gang 9, 2000 Frederiksberg. Lokale: 20.
Århus: Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Århus N
Lokale: Mødelokale 4

Kursusmateriale 

Du vil ca. 1 uge inden kurset via mail modtage en fil med dit kursusmateriale, som du venligst bedes printe ud og medbringe ved dit fremmøde.

Tilmelding 

Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til købet. Ca. 1 uge inden kurset vil du modtage en velkomstmail. Kontakt os venligst, hvis du mod forventning ikke modtager den.

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, og så vil vi hjælpe dig med tilmelding via EAN-faktura eller almindelig faktura.  

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vores engagerede sekretærer vil besvare dine spørgsmål om tilmelding til kurset.

Afmelding og ændring

Frem til to uger inden den dato kurset afholdes er det muligt at melde afbud eller bytte til et andet kursus. Det koster 200 kr. i administration.

Herefter er købet bindende.

 


Kursus, forældrerådgivning eller seminar?

Dette kursus for forældre har et andet indhold end de faglige seminarer (Særligt sensitive børn og sensitive børns selvværd). Der er mere plads til spørgsmål ud fra ens egne erfaringer i hverdagen. Der er færre deltagere end ved seminarerne.

Kurset gennemgår nogle af de almene tilgange, som har vist sig at være meget virkningsfulde i vores forældrerådgivning. Men der er ikke mulighed for dyb og fokuseret bearbejdning af enkelte børns problemer.  Deltagere skal derfor indstille forventningerne, så de ikke forveksler kurset med en forældrerådgivning.

For nogle forældre vil kurset kunne stå i stedet for de rådgivende samtaler, fordi det giver inspiration til forandringer, der skaber klarhed og løser problemer. For andre forældre er kurset et godt supplement til rådgivningen.

  
Sensitiv Balance        Peter Bangs Vej 7A        2000 Frederiksberg        Telefon 40983322        kontakt@sensitiv.dk
© Copyright Sensitiv Balance - Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af indhold er ikke tilladt.
Enhver anden type gengivelse af indhold kræver skriftlig aftale med Sensitiv Balance.