Skolestart for særligt sensitive børn

Særligt sensitive børns skolestart

Mange forældre får urolige tanker og et stik i hjertet, når de får brevet om, at deres barn kan komme i skole. Er mit barn modent? Er skolen den rigtige? Hvordan vil mit barn klare overgangen? Og efter at barnet er startet, melder der sig flere tanker. Hvordan går det egentlig mit barn, og hvordan kan jeg støtte? Har vi valgt den rigtige skole? Forstår lærerne mit barn? 

Vi opridser herunder nogle vinkler på udfordringer og løsninger ved skolestart.

Udfordringer 

1. Skolestarten er en kritisk periode. Vi ved fra den nyeste forskning i danske børns psykiske helse, at skolestart kan udløse psykiske problemer og sygdom hos sårbare børn. Børnene klarede sig i børnehaven, fordi de oplevede færre krav og havde mere ro til at følge deres egen rytme. Mange børn får diagnoser i kølvandet på skolestarten, fordi skolelivet forskyder en sårbar balance. Læs mere i artikel i Dagens Medicin.

    

2. Det kan i praksis være svært for lærere at rumme de børn, som har særlige behov. Årsagen er, at rammerne i skolen i stigende grad er pressede. Lærerne kan sagtens have engagement, evner og motivation, men alligevel have svært ved at gøre tilstrækkeligt for de udsatte børn. En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser, at hver tredje lærer mangler de nødvendige ressourcer for at kunne inkludere specialklasseelever. Kommunernes stramme økonomi rammer forebyggelse og hjælp til børn, som ikke trives i skolen. Læs mere hos Danmarks Lærerforening.

    

3. Manglende viden om særlig sensitivitet. De fleste lærere har ikke viden om, at 15-20 % af alle børn er særligt sensitive og dermed mere modtagelige på godt og ondt. Det kan skabe misforståelser og gøre det sværere for lærerne at forstå og støtte de særligt sensitive børn. I en travl hverdag, kan det være svært at få øje på sårbarheden. Nogle gange kan lærerne tænke, at forældrene er overbekymrede. Især børn, som ikke udviser åbenlyse problemer, men i højere grad vender problemerne indad, er der risiko for at overse.

    

Løsninger

1. Viden om børn i risikogrupper gør det muligt at forebygge: Ifølge Elaine Aron og andres forskning vil særligt sensitive børn, som har oplevet belastende modgang i de første leveår, udgøre en mere sårbar gruppe af børn, som vi skal være ekstra opmærksomme på. Viden vil gøre det lettere for lærerne at genkende og forstå disse særligt sensitive børn, som har vanskeligheder. Særligt sensitive børn, som har haft gode betingelser omkring sig, vil i højere grad udgøre en ressourcegruppe blandt børnene. Mange lærere er glade for et temamøde eller anden information om emnet.

    

2. At skære ned på stimulering i skoletiden hjælper en stor gruppe børn: Det er ikke kun de særligt sensitive børn, som er modtagelige for indtryk. Eksempelvis har for tidligt fødte børn, højt begavede børn og børn der har oplevet traumer også brug for mere rolige omgivelser. Fokus på ro, trygge rammer og mulighed for at trække sig tilbage i løbet af skoletiden giver særligt sensitive børn en større trivsel. Lærer er i stigende grad begyndt at efterspørge ressourcepersoner, der kan vejlede dem i, hvordan de styrer uden om overstimulering og sikrer et godt miljø.

    

3. Samarbejde mellem forældre, SFO pædagoger og lærere: Vi møder stadig flere forældre, som fortæller, at de har fundet ud af, at deres barn er særligt sensitivt, fordi en lærer eller pædagog har gjort dem opmærksom på det. Når forældrene kan samarbejde med de lærere og pædagoger, som barnet møder i hverdagen, er der en bedre basis for at forebygge og løse problemerne. Nogle gange har fagpersonerne gode råd til, hvordan forældre kan nedsætte overstimulering i hjemmet og i forbindelse med aflevering eller ankomst til skole og institution. Anbefal evt. vigtige fagpersoner omkring barnet at læse artiklen i fagbladet Præmaturiet: Særligt sensitive børns skolestart.