Sensitiv Balance - Forside
Udskriv denne side
Book en tid!
Skriv til kontakt@sensitiv.dk og bestil en tid. Mød os personligt eller via Skype.

Nyhedsbrev tilmelding

Klik på knappen og tilmeld dig vores nyhedsbrev!

tilmeld
Tilbud i Århus
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Indre ro med hjertekohærens
1-dagskursus
Århus, 22. januar 2018
Indre ro
Gruppe med 8 møder. Lær enkle og effektive redskaber, der sætter varige positive spor i din hjerne og psyke.
Læs mere her

 
 
Lise August
Autoriseret psykolog,
specialist i klinisk psykologi



Martin August
Psykoterapeut MPF

Køb bog & video

Få nyttig viden og gode råd til sensitive børn og voksne, og se videokursus med Elaine Aron og Lise August

Sensitive børn og voksne
  
Se mere her eller besøg webshoppen
Arrangementer
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
København, 14. september

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 21. september

Fra selvkritik til selvaccept
1-dagskursus
København, 23. september

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
København, 28. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
København, 5. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 7. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 12. oktober

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 26. oktober

Selvkontrol for udadvendte
1-dagskursus
København, 2. november

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Sensitive teenagere og unge
3-timers seminar
København, 25. november

Sensitiv med overskud
1-dagskursus
København, 18. januar

Selvværd for sensitive børn 
3-timers seminar
København, 18. januar

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
Århus, 22. januar

Fra vrede til varme gruppeforløb
Gruppe á 8 mødegange
København, start 23. januar

Indre ro og balance gruppeforløb
Gruppe á 8 møder
København, 1. februar 2018

Slip nedtrykthed - praktisk guide 
3-timers seminar
København, 21. februar 2018

Selvomsorg giver styrke gruppe
Gruppe á 8 møder
København, 10. april 2018




Sensitive teenagere og unge 

Ønsker du en dybere forståelse af dine sensitive kendetegn og fortrin? Vil du vide, hvordan din sensitivitet påvirker skole og studier, venskaber, kærlighedsliv og forholdet til din familie?

Vil du styrke din evne til at klare udfordrende situationer og udfolde flere af dine positive kvaliteter? Vil du finde mere overskud og energi i hverdagen? 

Seminaret indeholder nyttige redskaber, gode råd og mange levende eksempler fra hverdagen.

Vi anbefaler at deltage sammen med forældre, kærester, venner og andre, der står dig nært. Seminaret er også givende for fagpersoner, der arbejder med teenagere og unge.  

Seminar med psykolog Lise August, 3 timer

KBH d. 25/11 2017 kl. 13-16, Lokale 2, Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg. 
Pris: 335 kr. Tilmeld

Behov for EAN/faktura? Klik her.

Eksempler på deltagererfaringer

Det var en rigtig god, positiv, konstruktiv og yderst brugbar oplevelse, som vi med glæde vil tage med os!
- Mette, sensitiv mor og Marie, sensitiv datter på 24 år.

Jeg har lært rigtig meget om mig selv, og hvordan jeg får et godt liv. Mange brikker faldt på plads for mig, og det var rart, at min far også var med. Han har tit haft svært ved at forstå mig, og vi fik taget hul på et nyt kapitel. 
- Søren, 19 år.

For mig er dette råd rigtigt brugbart: At jeg som sensitiv har brug for, at gøre noget som er godt for mig, f.eks. høre (det samme) musik, se film, høre afspænding i 15 – 20 min., lave den samme slags kop te, lave den samme slags stykke knækbrød med den samme slags tilbehør ovenpå, eller lignende, når jeg f. eks. kommer hjem om eftermiddagen. Det er alle sammen sweet moments, ‘ritualer’, som hjælper mit nervesystem.
- Ditte 17 år.

Jeg lærte bl.a., at jeg har presset min sensitive søn på 15 år alt for meget, når han har haft brug for at tænke lidt mere over ting. Jeg er ikke selv så sensitiv og i stedet for at lytte har jeg været utålmodig. Du fik os til at grine af det, da du kom med eksemplerne, og vi kunne genkende os selv. Tak for det.
- Annette, mor til Tobias på 15 år.

Et nedarvet personlighedstræk 

Ifølge forskningen i personlighedstræk er 15 og 20 % af alle teenagere og unge særligt sensitive. Der er mange fordele ved det: f.eks. social indlevelsesevne, moralsk omtanke, sans for livets nuancer, samvittighedsfuldhed og begavelse.  
Det særligt sensitive træk er nedarvet og som sensitiv er du - på grund af generne - på godt og ondt mere påvirket af de samspil og mønstre, du oplever i din familie og i andre sammenhænge. 

Fra opgave til gave

At håndtere overstimulation er en stor opgave, fordi omgivelserne er indrettet efter flertallets behov for stimulation. Som særligt sensitiv kan du i situationer, hvor andre er tilpas stimulerede, hurtigere føle dig overstimuleret eller "ude af balance." Det kan påvirke, hvordan du præsterer, og hvor godt du har det.

Overstimulation kan blive kronisk og udvikle sig til stress, hvis du  ikke ved, at det drejer sig om et medfødt træk, og derfor lever uden tanke på sensitiviteten.

Ved at forstå dig selv og få strategier til at håndtere de overstimulerende situationer kan du skabe en god hverdag, hvor det især er en gave at være sensitiv.
 

Udbytte

At forstå og anerkende den særlige sensitivitet kan hjælpe til en stor positiv forandring i livet. Som teenager og ung indebærer det, at du træffer nogle valg, som matcher godt til din personlighed, og hvor du styrker den gode kontakt til dig selv og andre.

Forældre, kærester, venner og andre nærstående kan også få dybere forståelse af den særlige sensitivitet og praktisk inspiration.

Program (der er tale om cirka tider)

13 - 13.40 Første del af seminaret introducerer viden om sensitivitet med eksempler fra teenagere og unge. Vi gennemgår typiske udfordringer og spørgsmål som f.eks.: Hvad betyder barndommen og forholdet til familien? - Hvordan får man de fordelagtige sider af sensitiviteten frem? Hvad skal man tænke ekstra over i kærlighedslivet? Hvordan kan man som sensitiv blive påvirket af at træffe valg og gennemgå forandringer? 

13.40-13.50 Pause

13.50-14.20 Spørgsmål og svar. Her stiller deltagerne spørgsmål, som sætter fokus på deres egne erfaringer og hverdag.

14.20-14.40   Pause

14.40-15.20 Anden del af seminaret går i dybden med de praktiske tilgange og redskaber: Hvordan kan man styrke selvværdet? Hvordan finder og bevarer man den psykiske balance, hvis man føler sig sårbar? Hvordan kan andre give den bedste støtte? Hvad er vigtigt at tage højde for, når man som sensitiv ønsker at trives med fritidsaktiviteter, uddannelse og arbejde?  

15.20- 15.30 Pause

15.30 - ca. 16.00 Spørgsmål og svar. Få praktisk inspiration til at håndtere situationer, du kender fra hverdagen og sætte dine styrker i spil.

Videoklip

Klik her og se videoklip med svar på spørgsmålet, om hvordan overstimulation kan ramme i hverdagen. Lise giver konkrete eksempler på, hvordan det kan være forskelligt alt efter om man især genkender introverte eller ekstroverte personlighedstræk.

Struktur

Seminaret består af to foredrag efterfulgt at tid til besvarelse af deltagernes spørgsmål.

Formål

Seminaret giver viden, gode råd og praktisk inspiration til at gøre den særlige sensitivitet til et plus i livet. For tidligere deltagere ved seminaret har det været en positiv oplevelse at deltage sammen med forældre, kærester, søskende og andre, der står dem nært. Mere viden om sensitivitet kan blive en begyndelse til gode og vigtige samtaler om, hvordan man i fællesskab skaber positiv forandring.

Målgruppe

- særligt sensitive teenagere og unge (15 - 30 år)
- forældre, søskende, kærester, venner og andre, som ønsker at forstå, støtte
  og lade sig inspirere af de særligt sensitive teenagere og unge
- sensitive voksne, der ønsker en dybere forståelse af, hvordan tiden som
  teenager og ung har præget dem
- fagpersoner, der møder de særligt sensitive teenagere og unge i
  professionelle sammenhænge. 

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

Seminarleder

Autoriseret psykolog Lise August, specialist i klinisk psykologi.
Første danske psykolog, der har specialiseret sig i særlig sensitivitet. Hun arbejder bl.a. med rådgivning af forældre, supervision af fagpersonale og holder desuden foredrag om særlig sensitivitet i fagforeninger, skoler, SFO, børnehaver og vuggestuer.
Hør radiointerview i Tværs på P3 med Lise og særligt sensitive unge.

Tilmelding 

Besøg vores webshop: Tilmeld.
Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til købet via webshop. 
Du vil et par dage inden seminaret modtage en mail med lidt praktisk information og forslag til at printe dokumenter ud fra vores hjemmeside.

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

1. Du kan godt købe din seminarplads via EAN-faktura: Du skal inde på webshoppen hakke feltet "offentlig" af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for EAN-faktureringen lægges til seminarprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk. 

2. Du kan godt købe din seminarplads via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv: Du skal inde på webshoppen hakke feltet "virksomhed" af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for faktureringen lægges til seminarprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk. 

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vores engagerede sekretærer vil besvare dine spørgsmål om tilmelding til seminaret.

Praktiske oplysninger

Afbestilling og bytteservice
For at holde billetpris og administrationsgebyr lavt, er det ikke muligt at tilbyde bytteservice, venteliste eller afbestilling af købte billetter.

Salg af DVD og bøger
Der vil være salg af vores dobbelt DVD fra seminaret med Elaine Aron og Lise August i 2010. Prisen er kr. 229,- (du sparer cirka kr. 50,- på porto og håndtering). OBS: Betaling kan ske med Dankort og Mobilepay.

Forplejning
Mad og drikke er ikke inkluderet i prisen. Vi opfordrer alle deltagere til selv at medbringe kaffe, the, vand, eller andet at drikke. Det vil også være godt at tage spiseligt med, fx nødder og andet snack, som gør det muligt at "holde til" hele arrangementet. Selvom der er et stort udvalg af cafeer, spisesteder og take-away lige i nærheden, levner pauserne ikke tilstrækkelig tid til forsyne sig.

Papir og noter
Medbring evt. notesblok og skriveredskab.

Parkering
Ved behov for parkering er det en god idé at komme i god tid.

Børn
Forældre kan desværre ikke tage mindre børn med til seminaret. Det er vores grundholdning, at børn beriger atmosfæren. Men af hensyn til meget lydfølsomme seminardeltageres koncentration beder vi om forståelse for, at det ikke kan lade sig gøre.

Video- og lydoptagelser
Der er under seminaret videooptagelse for at gøre det muligt senere at opleve øjeblikke fra seminaret via vores hjemmeside. Kamera og microfon er kun rettet mod seminarlederen, så deltagerne er sikret fuld anonymitet.

Sensitiv Balance        Peter Bangs Vej 7A        2000 Frederiksberg        Telefon 40983322        kontakt@sensitiv.dk
© Copyright Sensitiv Balance - Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af indhold er ikke tilladt.
Enhver anden type gengivelse af indhold kræver skriftlig aftale med Sensitiv Balance.