Sensitiv Balance - Forside
Udskriv denne side

Nyhedsbrev

Gratis viden og gode råd
Indtast din e-mail.
Læs mere her


 
Book en tid
Skriv til kontakt@sensitiv.dk og bestil en tid. Mød os personligt eller via Skype.
Tilbud i Århus
Selvkontrol for udadvendte sensitive
1-dagskursus
Århus, 10. september

Sensitive børn i balance
3-timers seminar
Århus, 19. november

Fra vrede til varme
1-dagskursus
Århus, 6. december

Indre ro med hjertekohærens
1-dagskursus
Århus, 16. januar

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 11. marts
Indre ro
Gruppe med 8 møder. Lær enkle og effektive redskaber, der sætter varige positive spor i din hjerne og psyke.
Læs mere her


 
 
Lise August
Autoriseret psykolog,
specialist i klinisk psykologi



Martin August
Psykoterapeut MPF

Køb vores DVD

Køb vores DVDElaine Aron og Lise August formidler nyttig viden og gode råd til særligt sensitive.
  
Se mere her eller besøg webshoppen
Arrangementer
Selvkontrol for udadvendte sensitive
1-dagskursus
Århus, 10. september

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
København, 14. september

Udadvendte og nyhedssøgende gruppe
8 aftenmøder
Kbh, start 15. september

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 20. september

Kærlighedsliv for sensitive
3-timers seminar
København, 28. september

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
København, 29. september

Sensitive børn i balance
3-timers seminar
København, 1. oktober

Sensitive drenge og mænd
Aftenseminar med Ted Zeff ph.d. og forfatter fra USA
Kbh, 5. oktober

Flow i arbejdslivet
1-dagskursus
København, 15. november

Sensitive teenagere og unge
3-timers seminar
København, 16. november

Selvkontrol for udadvendte sensitive
1-dagskursus
København, 17. november

Sensitive børn i balance
3-timers seminar
Århus, 19. november

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
København, 23. november

Fra selvkritik til selvaccept
1-dagskursus
København, 25. november

Fra vrede til varme
1-dagskursus
Århus, 6. december

Indre ro med hjertekohærens

1-dagskursus
Århus, 16. januar

Indre ro - gruppe
8 aftenmøder
Kbh start 17. januar

Sensitiv med overskud
1-dagskursus
København, 19. januar

Giv dit sensitive barn overskud
1-dagskursus
København 21. januar

Selvværd for sensitive børn 
3-timers seminar
København, 25. januar

Redskaber til arbejdslivet
3-timers seminar
København 30. januar

Slip nedtrykthed - praktisk guide 
3-timers seminar
København, 8. februar

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 11. marts

Selvværd for sensitive børn

- seminar for forældre og fagpersoner

Ønsker du at give et sensitivt barn styrken til at holde af sig selv og bruge følsomheden positivt? Vil du lære at genkende et sensitivt barns selvværdsproblemer, så du bedre kan forebygge og løse dem? Vil du vide, hvordan et sensitivt barn kan blive mere robust i modgang og klare sig godt i livet? Seminaret giver brugbare svar på disse og en række andre vigtige spørgsmål om sensitive børns selvværd.

 

Seminar v/psykolog Lise August, 3 timer

KBH: Onsdag d. 25. januar 2017 kl. 17-20 Tilmeld

Se også kommende online seminar om Sensitive børn 

Eksempel på deltagererfaringer

Et fantastisk og MEGET lærerigt seminar, som har givet mig forståelse og nogle vældig brugbare værktøjer, jeg kan benytte i hverdagen, hvor jeg møder mange sensitive børn, som bliver misforståede.
- Tine Sørensen, pædagog.

Efter seminaret er det blevet meget lettere for os at sætte grænser uden at få vores søn til at føle sig så forkert. Vi forstår ham bedre, og der er mere vi kan gøre, når han har det svært. Tak for alle de gode redskaber.
- Anders og Signe Poulsen, forældre til et sensitivt barn. 

Det er det mest inspirerende og lærerige, jeg som plejemor har været til, og første gang fire timer med fagligt indhold er gået så dybt. I hverdagen møder jeg sensitive børn 24-7 og har problematikker både som forældre og fagperson. Min mand og jeg har fået mange redskaber, som vi nu kan begynde at bruge. Indholdet blev formidlet meget indlevende og forstående.
- Pia, plejemor til to sensitive drenge.

Hvad er selvværd?

Selvværd er forbundet med en dyb og relativt stabil følelse af at være elsket, ønsket og værdsat, fordi man er til. Følelsen grundlægges i barndommen via tryg tilknytning, og den vil livet igennem bidrage til en oplevelse af indre styrke.  

Hvorfor er selvværd vigtigt for sensitive børn?

Selvværd kan give sensitive børn modet til at lytte til sig selv og egne behov i en hverdag, der er indrettet efter flertallets behov for stimulering. Selvværd giver det sensitive barn mere tryghed og trivsel, så det bedre kan forebygge og håndtere overstimulation. Samtidig mindsker selvværdet barnets risiko for at blive ramt af stress og psykiske problemer. Læs evt. mere her om selvværdets betydning for sensitive børn og gode råd.


Hvad udfordrer sensitive børns selvværd?

I mange situationer hvor andre børn er tilpas stimulerede, er de sensitive børn under- og/eller overstimulerede. De kan mindre end de plejer og har det mindre godt i disse situationer. Det kan give dem oplevelser af nederlag og følelser af at være forkerte. Samtidig kan de blive ramt af sociale og kulturelle fordomme over for sensitivitet. Ifølge forskningen opstår problemerne især i miljøer, hvor de sensitive børn føler sig overstimulerede og mangler en tryg tilknytning til voksne og børn omkring sig. 

Viden og redskaber giver positive muligheder

At genkende selvværdsproblemer hos forskellige typer sensitive børn er første skridt på vejen til at håndtere dem. Hvis de sensitive børn modtager den rette støtte og stimulering kan de ifølge forskningen ikke kun blive bedre til at håndtere problemerne med deres selvværd. De sensitive børn kan i det rette miljø trives og præstere over middel. Udviklingen af deres selvfølelse kan gå ind i en positivt selvforstærkende spiral. 

Udbytte

Seminaret giver viden fra forskningen, levende eksempler fra hverdagen og en lang række redskaber til forældre og fagpersoner. De praktiske tilgange kan bruges i de konkrete situationer og udfordringer, man kan opleve, når et sensitivt barn har selvværdsproblemer. 

Program

17 - 17.40/13 -13.40 Første del af seminaret introducerer viden om selvværd hos sensitive børn på forskellige alderstrin. Hvordan genkender man selvværdsproblemer? Hvad betyder tilknytningen til voksne for dannelsen af det sensitive barns selvværd?

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man som voksen selv er særligt sensitiv? - og hvis man ikke er? Hvilke kompetencer og færdigheder kan man lære de sensitive børn, når man ønsker at styrke deres selvværd? Hvordan kan man tale om det sensitive træk i forskellige sammenhænge?

17.40 - 17.50/13.40 - 13.50 Pause

17.50 - 18.20/13.50 - 14.20 Spørgsmål og svar. Her er der mulighed for, at deltagere får afklaret og uddybet de temaer, som bliver gennemgået i første del.

18.20 - 18.40/14.20 - 14.40 Pause 

18.40 – 19.20/14.40 - 15.20 Anden del af seminaret går i dybden med de praktiske tilgange og redskaber: Hvordan bliver de sensitive børn klædt på til at klare kritik og irettesættelser? Hvad gør man, når det sensitive barn virker meget selvkritisk eller begynder at undgå faglige, sociale og personlige udfordringer?

Hvordan kan man styrke den sociale dimension af selvværdet og evnen til at være i kontakt med andre børn? Hvordan kan det sensitive barn bedst tackle mødet med egne og andres fejl? Hvordan bevarer det sensitive barn modet og holder ved trods nederlag og smertefulde oplevelser?

19.20 - 19.30/15.20 - 15.30 Pause

19.30 - ca. 20.00/15.30 - ca. 16 Spørgsmål og svar. Her er der mulighed for at deltagere får afklaret og uddybet de områder, som bliver gennemgået i anden del - og for at sætte fokus på nogle af de problemer og situationer, deltagerne ønsker inspiration til at kunne håndtere bedre.

Struktur

Seminaret består af to foredrag efterfulgt at tid til besvarelse af deltagernes spørgsmål.

Formål

Seminaret ruster forældre og fagpersoner til: 1. at genkende og håndtere sensitive børns selvværdsproblemer. 2. at støtte de sensitive børn i at sætte deres styrker mere i spil i det daglige liv. 

Målgruppe

Seminaret henvender sig til forældre og andre nærtstående voksne, som ønsker at opbygge sensitive børns selvværd.

Seminaret retter sig også mod fagpersoner - f.eks. lærere, pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer og psykoterapeuter.
 
Seminaret kan også give voksne inspiration til at styrke den "indre forældreevne" og helbrede sår efter en vanskelig barndom.

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

Hvilket seminar skal jeg vælge?

Det er ikke nødvendigt at have deltaget i seminaret Særligt sensitive børn for at få glæde af dette seminar om sensitive børns selvværd. Indholdet i de to seminarer er forskelligt og kan supplere hinanden. 
Der er især fokus på børn op til 12 års alderen. For selvværdsproblemer fra 13 år og opefter henviser vi til seminaret om sensitive teenagere og unge.
Spørgsmål og svar-sessionerne afhænger af deltagernes bidrag og behov. Indholdet i disse dele af seminaret vil derfor variere hver gang seminaret afholdes. Derfor er der mange, som vælger at deltage på samme seminar flere gange.

Seminarleder

Aut. psykolog Lise August, specialist i klinisk psykologi.
Første danske psykolog, der har specialiseret sig i særlig sensitivitet. Hun arbejder bl.a. med rådgivning af forældre, supervision af fagpersonale og holder desuden foredrag om særlig sensitivitet i fagforeninger, skoler, SFO, børnehaver, vuggestuer og dagplejer.

Tilmelding 

Besøg vores webshop: Tilmeld.
Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til købet via webshop. Vi vil snarest hjælpe dig med det praktiske omkring din tilmelding.
Du vil ca. 1 uge inden seminaret modtage en mail med lidt praktisk information og forslag til at printe dokumenter ud fra vores hjemmeside.

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

1. Du kan godt købe din seminarplads via EAN-faktura: Du skal inde på webshoppen hakke feltet "offentlig" af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for EAN-faktureringen lægges til seminarprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk. 

2. Du kan godt købe din seminarplads via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv: Du skal inde på webshoppen hakke feltet "virksomhed" af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for faktureringen lægges til seminarprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk. 

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vi snarest vil besvare dine spørgsmål om tilmelding til seminaret.

Nye seminardatoer annonceres løbende via nyhedsbrevet.

Praktiske oplysninger

Afbestilling, venteliste og bytteservice
For at holde billetpris og administrationsgebyr lavt, er det ikke muligt at tilbyde bytteservice, venteliste eller afbestilling af købte billetter.

Salg af DVD og bøger
Der vil være salg af vores dobbelt DVD fra seminaret med Elaine Aron og Lise August i 2010. Prisen er kr. 239,- (du sparer ialt kr. 31,- bl.a. porto). Der vil også være salg af Elaine Aron og Ted Zeffs bøger, bl.a Særligt sensitive børn. OBS: Betaling kan kun ske med Dankort.

Papir og noter
Medbring notesblok og skriveredskab. Det anbefales også at udprinte nyhedsbrevets tema om sensitive børn og selvværd, inkl. gode råd.

Parkering
Ved behov for parkering er det en god idé at komme i god tid.

Læs mere her for information vedrørende parkering ved Mødecenter Odense.

Børn
Forældre kan desværre ikke tage børn med til seminaret. Det er vores grundholdning, at børn beriger atmosfæren. Men af hensyn til meget lydfølsomme seminardeltageres koncentration beder vi om forståelse for, at det ikke kan lade sig gøre.

Video- og lydoptagelser
Der er ved nogle seminarer videooptagelser og lydoptagelser for at gøre det muligt senere at opleve øjeblikke fra seminaret via vores hjemmeside. Kamera og microfon er kun rettet mod seminarlederen, så deltagerne er sikret fuld anonymitet.

Sensitiv Balance        Peter Bangs Vej 1, Bygning 8        2000 Frederiksberg        Telefon 40983322        kontakt@sensitiv.dk
© Copyright Sensitiv Balance - Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af indhold er ikke tilladt.
Enhver anden type gengivelse af indhold kræver skriftlig aftale med Sensitiv Balance.