Nyhedsbrev

Viden, vejledning og råd
Indtast din e-mail.
Læs mere her


 

Om Martin August

Martin (1967) er første psykoterapeut og coach i Danmark, som har specialiseret sig inden for særlig sensitivitet. Han har stiftet Sensitiv Balance sammen med Lise og arbejder til daglig med samtaler, rådgivning og undervisning inden for særlig sensitivitet hos børn og voksne.

Martin har igennem de senere år haft samarbejde med de amerikanske pionerer inden for særlig sensitivitet, psykologerne Elaine Aron og Ted Zeff. 

Martin er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har haft privat praksis siden 2001. Igennem 9 år har han været leder af psykolognetværket Stresslinien. Han er specialiseret i at hjælpe særligt sensitive mennesker og arbejder især med terapi og coaching, forældrerådgivning, kurser og udviklingsgrupper.

I flere virksomheder er Martin fast konsulent inden for stress og sensitivitet, hvor han superviserer HR personale og ledere, og desuden afholder kurser og individuelle forløb for ledere og medarbejdere. 

Han er optaget af sensitivitet i forhold til psyko-social belastning i privat- og arbejdsliv, er medlem af Svensk förening för psykosomatisk medicin.

Den psykoterapeutiske uddannelse er fra ID Academy (4 år) ved Ole Vadum Dahl, cert. erhvervscoach (2 år) fra samme institut og psykoterapeut fra NGI (3 år). Martin arbejdede indtil 1999 som ingeniør inden for kvalitetsledelse imens han uddannede sig til psykoterapeut.

Martin mediterer dagligt siden 2000 og er i dag optaget af, hvordan man skaber medfølelse og nærvær i et aktivt hverdagsliv, blandt andet inspireret af den engelske professor Poul Gilberts undervisning. 

Martin  har desuden en alsidig baggrund inden for krop-psyke arbejde, er bl.a. uddannet i kropsterapi ved Stanley Rosenberg, superviseret i krop-essens arbejde ved cand. psych. Henrik Juul siden 2005 og har undervist i chi kung igennem 10 år. Siden 2005 har han undervist idrætsudøvere i mental træning, afspænding og stressreduktion.

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel