Nyhedssøgende børn og unge, som også er særligt sensitive


Den klassiske stil

Særligt sensitive børn og unge med en klassisk sensitiv stiltype har ikke brug for særlig mange stimuli og søger mod stilhed og ro. De har ekstra aktivitetet i det neurale system BIS (Behaviour Inhibition System), som hæmmer adfærd. dvs. de er forsigtige og tænker sig godt om før de tager chancer eller kaster sig ud i noget nyt. Disse børn og unge er fornuftige, eftertænksomme, holder sig ofte i det stille hjørne eller trækker sig hurtigt tilbage. Billedligt talt har de hurtigt en fod på bremsen.
 

Den nyhedssøgende stil

Nogle særligt sensitive børn og unge er samtidig nyhedssøgende. Billedligt talt har disse børn og unge ligesom andre særligt sensitive en fod på bremsen. Men de har tillige en fod på speederen. Der skal ske noget, de trives ved nyheder og opsøger gerne nye steder, nye aktiviteter, nye legekammerater og nye ting. De har ekstra aktivitetet i det neurale system BAS (Behaviour Activation System), som igangsætter adfærd, de kan derfor virke udadvendte, selvom de har brug for at lade batterierne op i enerum. 
 

En hårfin balance 

Udfordringen for de nyhedssøgende særligt sensitive børn og unge er, at de trives bedst ved en meget hårfin balance mellem for meget og for lidt stimulering - og den balance kan være krævende at etablere. Uden vejledning fra voksne, vil de ofte være tilbøjelige til at udsætte sig selv for alt for mange stimuli, blive overstimulerede og dermed ikke udtrykke den bedste udgave af sig selv. Ved opmærksomheden på hvad der skaber balance har de langt bedre forudsætninger for at udvikle sig i en positiv retning.   

Vi afholder jævnligt et seminar med fokus på de særligt sensitive og nyhedssøgende.   

 

 



 

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel