Følelsesmæssig balance - for særligt sensitive med en belastet barndom

Varme og medfølelse 

Der er efterhånden meget overbevisende videnskabeligt belæg for at tillægge menneskelig varme og medfølelse en stor betydning, når det gælder trivsel og følelsesmæssig balance. Alligevel er der mange mennesker, der oplever problemer med at være gode og kærlige over for sig selv og/eller over for andre. De kan opleve en overvægt af negative følelser eller have svært ved at bevare besindelsen i pressede situationer. For særligt sensitive mennesker kan en del af disse problemer være forbundet med det medfødte træk og med negative oplevelser i situationer, hvor de har følt sig overvældede eller "forkerte" i sammenligning med andre.   
 

Barndommens betydning   

Hvis vi som børn har følt os trygge og accepterede, vil vi som voksne have lettere ved at være kærlige og varme over for os selv og andre, end hvis vi som børn har savnet tryghed og kærlighed. Psykologisk forskning peger på, at manglende omsorg og tryghed i barndommen - eller for stort et fokus på præstation - kan sætte spor i hjernen og nervesystemet, som gør det vanskeligt som voksen at få en stabil og varig oplevelse af positive følelser. Særligt sensitive voksne, der har haft en belastet barndom vil have gavn af at forstå, hvorfor de kan have modstand mod kærlige og varme følelser, og hvordan de kan overvinde modstanden, så deres følelsesliv bliver mere stabilt og afbalanceret. 

Fra negative til positive følelser

Dette kursus sætter fokus på dit følelsesliv, som i reglen er mere intenst, fordi du er særligt sensitiv. I løbet af kursets fem lektioner arbejder du blandt andet med at forstå og rumme dine negative følelser på en kærlig og varm måde, som gør det muligt for dig opbygge flere positive følelser i hverdagen. Du får redskaber til at forstå dit følelsesliv og træne hjernen og nervesystemet på en måde, der naturligt fremkalder flere positive følelser og styrker evnen til selvbeherskelse i belastende situationer.    


Kursusdatoer for forår 2011:

Datoer er på vej
 

Praktisk for alle kurser

Holdene er på max. 7 deltagere, hvoraf 1 kan deltage til
nedsat pris.
Kursusprisen er 2700 kr. og 2100 kr. for ledige, studerende og pensionister.
Kursusleder: Martin August 
 

Tilmelding og afmelding

Inden du indbetaler kursusbeløbet, sender du en e-mail til martin@sensitiv.dk og undersøger om der er plads. 

Tilmelding er først bindende ved indbetaling af kursusbeløbet til konto i Den Danske Bank, reg. og kontonr: 0261 0010376831. 
Husk i feltet "Meddelelse til modtager" at angive navn, mailadresse og telefonnummer på bankoverførslen, samt kursets navn, startdato og tidspunkt.

Når du har indbetalt kursusbeløbet, så send samtidig en e-mail til martin@sensitiv.dk, hvor du informerer om tilmeldingen samt dit navn og telefonummer. Herefter modtager du bekræftelse af din kursustilmelding via e-mail. 

Afmelding

Ved afmelding 3 uger inden kursusstart betales 1.200 kr. i afbestillingsgebyr. 

Lokaler og transport

Lokalerne er beliggende på Frederiksberg. Adressen er Peter Bangs Vej 1, opgang G. (Samme indgang som Frederiksbergs Lægevagt) Kurset foregår på 3. sal, hvor der er skilte, der viser vej til Sensitive Balance, lokale nr. 20.
Nærmeste metro er Fasanvej/Solbjerg, bus nr. 15 stopper tæt ved, og der er gode parkeringsforhold. 


Kursus efter bestilling

Det er muligt at bestille et kursus til virksomheder, fagforeninger mv. Henvendelse til Martin på martin@sensitiv.dk eller på tlf. 40 98 33 22.

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel