Se eksempler fra DVD'en:
Særligt sensitive menneskers trivsel
DVD'en kan købes via vores webshop.
Barndommens betydning
Klippet handler om barndommens betydning for særligt sensitives trivsel som voksne. Klippet understreger betydningen af tryghed og varme og sætter fokus på, hvordan særligt sensitive ofte har en funktion, der minder om kanariefuglene i kulminerne. De advarer om, hvornår der er fare på færde og det er vigtigt, at lytte og forstå signalerne. Link til klip fra DVD.
Særligt sensitive i arbejdslivet
Klippet handler om særligt sensitive i arbejdslivet. Det tager udgangspunkt i den frustration mange særligt sensitive oplever ved at læse jobannoncer. Klippet understreger betydningen af, at særligt sensitive accepterer sig selv og planlægger et arbejdsliv, der passer godt til den sensitive side. Link til klip fra DVD.
Er særlig sensitivitet en sovepude?
Klippet handler om nogle af grundene til, at særlig sensitivitet sjældent bliver en undskyldning for at trække sig tilbage og ikke involvere sig i livet. Nogle særligt sensitive oplever angst, men angst er en tilstand af at føle sig truet og ikke en sovepude. De fleste særligt sensitive træder i karakter, når de socialt eller moralsk oplever, at andre har brug for hjælp. Ofte har de brug for at lære, at de godt må tage det nødvendige frirum til at passe på sig selv i en overstimulerende hverdag.
Klippet giver også nogle perspektiver på, om Maude fra serien Matador mon var særligt sensitiv.
(Hvis du ikke kan få vist et klip, kan det skyldes at du skal installere Adobe Flash på din computer. Brug linket her.)
Køb eller læs mere om DVD'en
Hvis du ønsker at købe en DVD, kan du benytte vores webshop. Har du spørgsmål til købet, kan du sende en mail til os på kontakt@sensitiv.dk
Herunder kan du læse mere information om dobbelt DVD'en Særligt sensitive menneskers trivsel med Elaine N. Aron og Lise August.

Tekst fra dobbelt DVD'ens cover
Særligt sensitive menneskerOp mod 20 % af alle mennesker er født med et nervesystem, som gør dem ekstra modtagelige for alle indtryk. De er ofte begavede, kreative, og socialt samvittighedsfulde. Andre tegn på særlig sensitivitet er et rigt indre liv og en høj følsomhed over for bl.a. lyde, lys, sult eller smerte, andre menneskers stemninger, forandringer og tidspres
For at udnytte fordele og overvinde problemer ved det medfødte træk, kan særligt sensitive have gavn af at lære, hvordan de håndterer overstimulering og sikrer indre ro i hverdagen.
Denne dobbelt DVD indeholder seminaret om særligt sensitive menneskers trivsel, som blev afholdt i København i 2010 for 500 mennesker.
Elaine N. Aron og Lise August introducerer det særligt sensitive træk og besvarer spørgsmål fra deltagerne. Seminaret giver også ny viden, vejledning og inspiration til de, der via bøger og andre kanaler kender emnet på forhånd. Seminaret henvender sig til særligt sensitive mennesker, deres nærtstående, forældre til særligt sensitive børn og mennesker med professionel interesse for området.
Spilletid er 2 timer og 28 min. Disk 1 med Elaine Aron er på engelsk med danske undertekster, disk 2 med Lise August er på dansk.
Musikken er J. S. Bachs Sarabande fra 5. franske Suite, spillet af organist Søren Johannsen, som debuterede i 1995 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Han er organist i Christians Kirken i København og har doneret indspilningen til det gode formål.
Læs indholdsfortegnelsen ved at trykke på linket her








