Foredrag og seminarer
Inspiration til hverdagen
Foredrag og seminarer giver viden, vejledning og dybere indsigt, som kan inspirere til positiv udvikling i hverdagen.
Læs mere
I undermenuerne kan du læse mere om forskellige foredrag og seminarer, der er åbne for enkeltpersoners tilmeldinger via billetnet. Nogle seminarer og foredrag er meget efterspurgte, så vi anbefaler tidlig tilmelding.
Vi har datoer i København, Århus og Odense, men nogle seminarer afholdes kun i København.
Se eksempler
Hvert klip er beskrevet med lidt flere ord nederst på denne side. Tryk på de røde links til youtube, hvis du vil se et eksempel fra et tidligere seminar.
1. Formidling af viden: Barndommens betydning for særligt sensitive
2. Redskaber og cases: Sensitiv? Styrk dig selv, din partner, dit barn
3. Spørgsmål og svar: Er særlig sensitivitet en sovepude? Er Maude i TV serien Matador særligt sensitiv?
Bestilling
I offentligt og privat regi afholder vi foredrag og seminarer, som er tilpasset særlige målgrupper, ønsker og behov. Kontakt os venligst for nærmere information om emner, priser og ledige datoer:kontakt@sensitiv.dk.
Eksempelvis holder vi foredrag, seminarer og kurser i fagforeninger, kommuner, kompetencecentre, aftenskoler, vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO. Vi tilbyder også indlæg på møder og faglige konferencer
Mere information - se klip med øjeblikke fra seminarer
I de næste tre afsnit viser vi eksempler fra forskellige dele af vores seminarer, som kan give dig en ide om, hvad du vil kunne forvente ved et seminar.
Formidling af viden
Alle seminarer formidler viden om forskningen og forskellige teorier om sensitivitet, som den udfolder sig hos børn, unge og voksne eller inden for forskellige domæner af livet - f.eks. parforhold, arbejdsliv eller familieliv. Seminarerne sætter også fokus på nyeste forskning i hvordan man skaber positiv forandring og balance i livet, og på betydningen af at skabe et godt miljø omkring særligt sensitive.
- se et eksempel fra vores seminar DVD her.
Eksemplet handler om barndommens betydning for særligt sensitive børn og voksne.
Redskaber og case historier
Alle seminarer og foredrag supplerer nyere forskningsbaseret viden med redskaber og case historier, som gør emnerne nærværende, praktisk orienterede og anvendelige for deltagerne.
Ved seminaret, som vi afholdt med en anden international pioner på HSP området Ted Zeff, gennemgik Lise indledningen til en enkel øvelse i selvomsorg, som kan bruges dagligt i forbindelse med de morgen- og aftenrutiner, som er anbefalelsesværdige for særligt sensitive. Klippet indeholder også en casebeskrivelse, som har givet inspiration til øvelsen: Sensitiv? Styrk dig selv, din partner, dit barn Den øvelse, som bliver beskrevet, har flere trin, som kan tilpasses til den enkelte.
Sessioner med spørgsmål og svar
Alle seminarer og foredrag indeholder også "spørgsmål og svar" sessioner, hvor deltagernes bidrag bliver inddraget. Her opstår der tit uforudsete og tankevækkende vinkler på emnet. Vi har erfaret, at mange deltagere - ligesom vi gør - værdsætter dialogen, som plejer at være levende og give plads til en dybere refleksion.
Ved seminaret, som Sensitiv Balance afholdt ved den internationale ekspert Elaine Arons besøg i Danmark, modtog vi spørgsmålet: Kan særlig sensitivitet ikke blive en sovepude? Spørgsmålet besvarede Lise bl.a. ved at referere til en andet spørgsmål: Var Maude fra TV-serien Matador særligt sensitiv?
Se Lises svar på spørgsmålene her. Eksemplet er fra vores seminar DVD, og vi håber, at det vil få nogle af jer til at trække lidt på smilebåndet, forstå alvoren i budskabet og samtidig se lyst og nuanceret på det særligt sensitive træk.