Bevar fokus i arbejdsdagen - redskaber til sensitive mennesker
Bevar fokus i arbejdsdagen - redskaber til sensitive mennesker.
Ønsker du at optimere en velfungerende arbejdsdag? Kurset sætter fokus på, hvordan du kan håndtere forstyrrelser og afbrydelser og få mest muligt ud af alle fordelene ved det sensitive træk. Det giver dig nyttige og enkle redskaber til at få endnu mere ud af arbejdstiden og udfolde den bedste udgave af dig selv i forholdet til arbejdet og andre mennesker.
Forstyrrelser, afbrydelser, forandring og tidspres er en realitet i et moderne arbejdsliv, hvor ikke kun den faglige kunnen, men også evnen til at skabe og bevare et optimalt fokus er afgørende for udbyttet af en arbejdsdag. Kurset viser veje til at forebygge unødvendig forstyrrelse og belastning. Og det giver redskaber til at forvalte tanker, følelser og kropslige reaktioner på en effektiv og afbalanceret måde, som giver større råderum og indre ro i krævende situationer.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der er sensitiv, dybsindig og modtagelig for indtryk, og som ønsker at stille skarpt på, hvordan du kan sikre et optimalt fokus i arbejdsdagen.
Kurset henvender sig til dig, der er sensitiv, dybsindig og modtagelig for indtryk, og som ønsker at stille skarpt på, hvordan du kan sikre et optimalt fokus i arbejdsdagen.
Formål
Formålet med kurset er at klæde dig på til at håndtere forstyrrelser og overstimulering. Du vil arbejde med at forstå kvaliteterne ved særlig sensitivitet og få indsigt i, hvordan du bruger dem konstruktivt i arbejdslivet.

Dit udbytte
Kurset træner dig i at opbygge, bevare og fordybe en fokuseret tilstand, som giver fagligt og personligt overskud, også når betingelserne ikke er optimale. Du lærer at genkende og håndtere blokeringer, der kan afholde dig fra at skære ind til benet og samle dig om det væsentlige i arbejdsdagen.

Indhold
På kurset arbejdes der med:
På kurset arbejdes der med:
· At forstå og forvalte sensitivitet på en positiv måde
· Vejen til at skabe og bevare fokus
· At mindske unødvendige afbrydelser og forstyrrelser
· At identificere og overvinde personlige blokeringer
· Håndtering af overstimulerende situationer
· Praktisk træning i at opbygge og bevare en fokuseret tilstand.
Form
Kurset veksler mellem teori, øvelser, indre fordybelse, feedback og refleksion.
Underviser
Autoriseret psykolog Lise August, medstifter af firmaet Sensitive Balance. Hun har specialiseret sig i at arbejde med særligt sensitive mennesker og psykologiske metoder til at skabe positiv forandring.
Tid og sted
14-15 og 25. marts, samt 3-4 og 10. oktober 2011, Dansk Magisterforening, Frederiksberg. Alle dage kl. 9-16
Pris (ekskl. moms)
Medlemmer af Dansk Magisterforening: 11.000 kr., Andre: 12.700 kr.
Prisen er højere end kurser, der afholdes i Sensitive Balance pga. samarbejdet med DM.