Sensitiv Balance - Forside
Udskriv denne side
Book en tid!
Skriv til kontakt@sensitiv.dk og bestil en tid. Mød os personligt eller via Skype.

Nyhedsbrev tilmelding

Klik på knappen og tilmeld dig vores nyhedsbrev!

tilmeld
Tilbud i Århus
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Indre ro med hjertekohærens
1-dagskursus
Århus, 22. januar 2018
Indre ro
Gruppe med 8 møder. Lær enkle og effektive redskaber, der sætter varige positive spor i din hjerne og psyke.
Læs mere her

 
 
Lise August
Autoriseret psykolog,
specialist i klinisk psykologi



Martin August
Psykoterapeut MPF

Køb bog & video

Få nyttig viden og gode råd til sensitive børn og voksne, og se videokursus med Elaine Aron og Lise August

Sensitive børn og voksne
  
Se mere her eller besøg webshoppen
Arrangementer
Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
København, 14. september

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 21. september

Fra selvkritik til selvaccept
1-dagskursus
København, 23. september

Sensitive børns følelsesliv
1-dagskursus
Århus, 26. september

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
København, 28. september

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
København, 5. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 7. oktober

Fra vrede til varme
1-dagskursus
København, 12. oktober

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer
1-dagskursus
København, 26. oktober

Selvkontrol for udadvendte
1-dagskursus
København, 2. november

Redskaber til socialt sensitive
1-dagskursus
Århus, 23. november

Sensitive teenagere og unge
3-timers seminar
København, 25. november

Sensitiv med overskud
1-dagskursus
København, 18. januar

Selvværd for sensitive børn 
3-timers seminar
København, 18. januar

Indre ro med hjertekohærens 
1-dagskursus
Århus, 22. januar

Fra vrede til varme gruppeforløb
Gruppe á 8 mødegange
København, start 23. januar

Indre ro og balance gruppeforløb
Gruppe á 8 møder
København, 1. februar 2018

Slip nedtrykthed - praktisk guide 
3-timers seminar
København, 21. februar 2018

Selvomsorg giver styrke gruppe
Gruppe á 8 møder
København, 10. april 2018




Selvkontrol for udadvendte og nyhedssøgende sensitive

Kan du til tider føle dig splittet mellem behovet for ro til din sensitive side og behovet for flere udfordringer og et mere udadvendt liv med spændende oplevelser? Kan det indimellem være svært for dig at træffe små og store valg, fordi de to sider er i indre strid? Bliver din sensitive side for ofte overhørt, og har du problemer med overstimulation?

Kurset giver dig vigtige strategier og redskaber til at få mere kontrol over din personlighed og skabe et positivt samspil mellem modsætningerne.   
Obs. kurset er meget velegnet til sensitive, som scorer højt på udadvendte, sensationssøgende og nyhedssøgende træk.

1-dagskursus - kommende datoer

KBH: Torsdag d. 7. september 2017 kl. 10-15.30 Udsolgt
KBH: Torsdag d. 2. november 2017 kl. 10-15.30. Tilmeld

Se også gruppeforløb for sensitive og nyhedssøgende

En fod på bremsen og en fod på speederen

Billedligt talt oplever mange ekstroverte sensitive, at livet med indre modsætninger kan føles som at køre bil med en fod på bremsen og en fod på speederen - på samme tid! Mødet mellem modsætningerne kan vække indre splittelse og uro: hvilke valg er de rette at træffe? Hvilken side er bedst at tilgodese i valg af partner, arbejde, bolig, fritidsinteresser, venskaber, osv.?

Kurset viser veje til at omforme oplevelsen af indre splittelse til en oplevelse af indre balance. Det guider dig til erkendelser, som i praksis har stor betydning for din evne til at leve positivt med dobbeltheden.  

Selvkontrol er afgørende for et godt liv

Ubalance og splittelse opstår typisk, fordi det er de udadvendte og nyhedssøgende sider af personligheden, som dominerer. Det sker på bekostning af de sensitive sider, som bliver overset og overhørt af andre og/eller af dig selv. Konsekvensen er typisk, at du føler dig udmattet og har svært ved at overkomme alt det, du har sat dig for.

Der kan opstå en ond cirkel, hvor du "kører op i gear", når du er overstimuleret eller glad. Lader du dig rive for meget med, er der risiko for, at du til sidst har svært ved at mærke dine grænser, din krop og dine følelser. 

At opbygge selvkontrol er et vigtigt og afgørende skridt på vejen til at skabe og bevare den indre balance. På kurset bliver du mere bevidst om de forskellige slags ubehag, som opstår, når en af eller begge sider af din personlighed er ude af balance - og du får redskaber, der hjælper dig til at skabe en god cirkel og genfinde den indre ro og styrke.

Skab balance i hverdagen

Det kan tage tid at finde den rette balance mellem at følge de udadvendte og de sensitive tilbøjeligheder. Det er typisk, at der undervejs kan være en del mislykkede forsøg, som er smertefulde og vanskelige at holde ud - især for den sensitive side af personligheden, som søger at styre uden om fejl og "ramme rigtigt første gang". Af den grund kan udadvendte sensitive i vanskelige perioder miste modet, bebrejde sig selv eller føle misundelse over at se, hvordan livet virker lettere og mere enkelt for andre. 

Kurset hjælper dig til at omforme negative følelser til et positivt fokus på de muligheder og potentialer, der findes i dobbeltheden. Du får viden og konkrete redskaber, som hjælper til at finde en god retning i livet og bevare den. 

Målgruppe

Kurset henvender sig til sensitive mennesker, som pga. udadvendte, nyhedssøgende og/eller sensationssøgende personlighedstræk søger flere oplevelser, mere social kontakt og flere udfordringer end de fleste andre sensitive mennesker, og som samtidig har brug for viden og redskaber til at skabe en bedre balance i livet.  

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

Formål

Formålet med kurset er at gøre dig mere bevidst om, hvordan du som ekstrovert og sensitiv kan leve godt med din sammensatte personlighed. 

Dit udbytte

På kurset lærer du teknikker til at få mere kontrol over samspillet mellem sensitive og udadvendte træk og skabe balance mellem modsætninger i din personlighed. Du får praktisk inspiration til at vende indre splittelse til et positivt og givende samspil mellem modsætninger, som kan gavne dig selv og andre.  

Indhold

Kurset sætter fokus på:
·       Et godt samspil mellem sensitive og ekstroverte/ nyhedssøgende/sensationssøgende sider af personligheden 
·       Redskaber til kontrollere de sensitive træk og derved opbygge evnen til at klare flere udfordringer
·       Teknikker til at tøjle de udadrettede sider af personligheden, som søger udfordring og oplevelser
·       Praktisk inspiration til at planlægge hverdagen og træffe valg, der tilgodeser begge sider
·       At blive mere bevidst om forskellige slags ubehag og smerte og bedre i stand til at håndtere det uden at lade sig "rive med". 

Eksempler på deltageres erfaringer


”Tusinde tak for et virkelig godt, og meget brugbart kursus. Du er en god, og dejlig rolig formidler, som virkelig får budskaberne ud. Personligt har jeg megen gavn af at forstå hjernen og dens regulering af følelser (de røde, blå og grønne felter), samt det beroligende åndedræt - så mange tak for det.”
Kathrine, sensitiv kvinde 42 år

"Det her kursus fik mange ting til at falde i hak. Jeg er altid blevet set som én, der har overskud til alt og giver den gas. Det sensitive i mig er blevet overset - både af mig selv og af andre
. Et supergodt og brugbart kursus og kursusmateriale." 
Anja, sensitiv kvinde, 37 år.

"Jeg har lært, at jeg skal blive bedre til at spørge: Hvorfor lige nu? Når jeg får lyst til at lave en ny aftale, starte et nyt projekt, gå i biografen osv. Jeg skal kontrollere mine impulser og tænke mig om en ekstra gang: Har jeg egentlig brug for det her?"
Morten, sensitiv mand, 42 år.

"Jeg er rigtig god til at mærke andres følelser og bruger det meget i mit arbejde. Men fordi jeg også er udadvendt og initiativrig, kan jeg komme til at tage for meget på mig. Det giver rigtig god mening for mig at få mere styr på min dagsrytme og vise mådehold: jeg har fået redskaber til også at stoppe op i stedet for bare at fare derudaf."
Annemette, sensitiv kvinde, 46 år.

Form

Kurset veksler mellem teori, øvelser, dialog og spørgsmål & svar. Kurset giver brugbar praktisk inspiration til hverdagen, men deltagere kan ikke forvente individuelt tilpasset rådgivning under kurset. 12-15 deltagere.

Vil du læse mere?

Læs nyhedsbrevet, som giver flere eksempler og mere viden om baggrunden for at vi har oprettet kurset.
Test dig selv
- er du introvert eller ekstrovert?
Test dig selv - er du sensationssøgende?
Ti tegn - er du nyhedssøgende? 
5 gode råd til et godt liv som ekstrovert og sensitiv (også velegnet for introverte sensitive med nyhedssøgende træk.)

Vi anbefaler desuden kurserne Indre ro med hjertekohærens og flow i arbejdslivet, der er meget egnede til udadvendte sensitive, som ønsker teknikker og praktisk inspiration til at bevare roen, mens de er i aktivitet og møder udfordringer.

Kursusleder

Martin August, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjens psykolognetværk og medstifter af Sensitiv Balance. Han har specialiseret sig i arbejdet med metoder til at skabe positiv forandring. Martin har mange års erfaring med rådgivning af sensitive mennesker, der også er ekstroverte, nyhedssøgende og/eller sensationssøgende.


Pris 

Kursusprisen er 1900 kr. for fuldt betalende og 1400 kr. for studerende, ledige og pensionister.

Kursuslokaler

København: Peter Bangs Vej 7A, etage 4, gang 9. 2000 Frederiksberg. Lokale: 20.

Århus: Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Århus N. Lokale: Mødelokale 4.

Kursusmateriale 

Du vil ca. 1 uge inden kurset via mail modtage en fil med dit kursusmateriale, som du venligst bedes printe ud og medbringe ved dit fremmøde.

Tilmelding 

Besøg vores webshop: Tilmeld.
Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til købet via webshop. Vores engagerede sekretærer vil hjælpe dig med det praktiske omkring din tilmelding

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

1. Du kan godt købe din kursusplads via EAN-faktura: Du skal inde på webshoppen hakke feltet "offentlig" af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for EAN-faktureringen lægges til kursusprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk. 

2. Du kan godt købe din kursusplads via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv: Du skal inde på webshoppen hakke feltet "virksomhed" af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for faktureringen lægges til kursusprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vores engagerede sekretærer vil besvare dine spørgsmål om tilmelding til kurset.

Afmelding og ændring

Frem til to uger inden den dato kurset afholdes er det muligt at melde afbud eller bytte til et andet kursus. Det koster 200 kr. i administration.

Herefter er købet bindende. 

Kursus efter bestilling

Det er muligt at bestille et kursus til virksomheder, fagforeninger mv. Henvendelse til kontakt@sensitiv.dk.

 


Sensitiv Balance        Peter Bangs Vej 7A        2000 Frederiksberg        Telefon 40983322        kontakt@sensitiv.dk
© Copyright Sensitiv Balance - Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af indhold er ikke tilladt.
Enhver anden type gengivelse af indhold kræver skriftlig aftale med Sensitiv Balance.