5. Spirituel sensitivitet
En mere omfattende virkelighed
Spirituel sensitivitet handler om dit forhold til det guddommelige og/eller en virkelighed, der er mere omfattende end den fysiske. Det spirituelle engagement er ofte virkelig vigtigt for sensitive - i højere grad end for gennemsnittet af alle mennesker.
Åbenhed og dybe oplevelser
Du kan opleve ekstra kraftige åbninger til den spirituelle dimension. Eller du kan have dybe spirituelle oplevelser, som er svære at integrere i dit livssyn og din hverdag.
Hvis du har meget kraftige oplevelser kan du have behov for hjælp til at bevare jordforbindelsen og håndtere hverdagslivet - uden at afskære dig selv fra din spiritualitet.
Vanskeligheder og tvivl
Nogle sensitive har svært ved at tale med andre om deres dybe oplevelser. Og til tider bliver de derfor ensomme, frustrerede eller urolige for deres psykiske sundhed. Andre går igennem spirituelle kriser. De mister en forbindelse til deres tro, skifter spirituel retning eller kommer i tvivl om, hvad de skal tro på.
Klarhed og integration
Spirituel sensitivitet kan – ligesom den ideologiske sensitivitet – både være en kilde til stress og en kilde til livskvalitet. Det afgørende er, om det er muligt for dig at finde klarhed og integrere spiritualitet på en afbalanceret måde i din hverdag.